Alle har et ansvar

Alle har et ansvar

Alle i en gruppe har betydning, når et barn fra gruppen ikke har det godt. Det betyder, at det ikke bare er Simon, Sebastian og Søren, der har en rolle, hvis Mads ikke trives til fodbold. Og rollerne kan veksle fra den ene situation til den anden. Det enkelte barn kan altså fx være offer i en situation og mobber i en anden. På bundlinjen står, at alle har et ansvar for mobning. Og dermed, at børns trivsel er et fælles ansvar!

De fleste af os er passive tilskuere, hvis nogen bliver udsat for noget ubehageligt. Men for offeret kommer manglen på indgriben til at virke som en accept af mobningen. Det kan derfor styrke fællesskabet på et hold, hvis alle børn og voksne forstår, at de har et ansvar, og hvis klubbens kultur er, at man blander sig aktivt, hvis man oplever noget uretfærdigt – i stedet for at forholde sig passivt.

Derfor opstår mobning
1. Fordi det skaber fællesskab – mobning er en slags kit, der binder børn sammen. En flok børn kan finde sammen i et uformelt fællesskab ved at mobbe et barn i gruppen. Og de gør det, fordi de ikke har nogen positive værdier at samles om. Så hvis Simon, Sebastian og Søren konsekvent ”kører” på Mads, når træningen er slut, så er det, fordi de tre drenge på den måde oplever at være fælles om noget. De er sammen om at mobbe. Mekanismen er: Hellere et negativt fællesskab end intet fællesskab!

Derfor: Vær opmærksom på, om alle oprigtigt har ”adgang” til fællesskabet. Er der nogen, som ikke kan kile sig ind?

2. Fordi der mangler tolerance i en gruppe. Når der er lav tolerance i en gruppe, opstår der særlige ”regler” for, hvad der er ”rigtigt” og ”forkert”. Når der derimod er høj tolerance i en gruppe, er der plads til og respekt for alle børn – uanset evner, udseende, fremtoning og rolle. Mekanismen er: Lav tolerance levner ikke plads til forskellighed.

Derfor: Vær opmærksom på, hvordan børn og voksne i klubben taler om og med hinanden. Er det med respekt og uden at kritisere?